I det fynske folks tjeneste

Røget i over 30 år: Kenneth revser cigaretpakker til 90 kroner

Kenneth Christoffersen har røget det meste af sit liv. Torsdag kom han med en opsang til fynske folketingskandidater.

00:39

Rygere skal ikke straffes med højere afgifter, mener Kenneth Christoffersen. I stedet skal de belønnes for at stoppe. Foto: Ebbe Rosendahl

- Det startede i min ungdom, ligesom med mange andre, forklarer Kenneth Christoffersen. 

Han har røget cigaretter og pibe det meste af sit liv. Og torsdag mødte han nogle af de politikere, der debatterer cigaretpriser og rygepolitik. 

Jeg ved godt, at det er dårligt at ryge, men det er mit eget valg. Hvorfor skal en politiker blande sig i det

Kenneth Christoffersen, ryger

Rygeren bliver blandt andet mødt med Radikale Venstres forslag om at hæve cigaretpriserne til 90 kroner. Til gengæld vil partiet bruge de ekstra afgifter til at betale blandt andet nikotintyggegummi og rygeplastre. 

- Kenneth skal æde prisstigningen af hensyn til sine børnebørn, siger Camilla Hersom fra Radikale Venstre. 

Partiet bliver blandt andet bakket op af Kræftens Bekæmpelse. 

Læs også Cigaretpriser og flygtninge: Se debatten fra Ollerup på to minutter

- Det kan jeg ikke bruge (en stor prisstigning, red.). Så kan de lige så godt lave et totalforbud. Det er røv og nøgler, siger han. 

- Jeg ved godt, at det er dårligt at ryge, men det er mit eget valg. Hvorfor skal en politiker blande sig i det, spørger Kenneth Christoffersen under debatten. 

Socialdemokratiet, Alternativet og Konservative fortæller også under debatten, at man ønsker højere priser på tobak. 

VALGDEBAT MED TV 2/FYN

Torsdagens debatmøde var det tredje af seks store debatter, som TV 2/Fyn arrangerer frem mod valget 5. juni. Næste valgmøde bliver på Østfyns Produktionsskole i Marslev tirsdag 21. maj. Læs mere her.

Kun partiet Klaus Riskær Pedersen vil beholde de nuværende priser på omkring 45 kroner for en pakke cigaretter. 

- Markedsprisen er, hvad markedsprisen er. Vi vil flytte salget af cigaretter og spiritus ind til specifikke butikker. På den måde vil vi fjerne tilgængeligheden, lyder det fra det nye partis folketingskandidat Rolf David Gøtze under debatten. 

Heller ikke den løsning falder i god jord hos Kenneth Christensen. Han frygter, at særlig unge vil søge mod stoffer, hvis cigaretter kun bliver tilgængelige særlige steder. 

- I dag handles der med stoffer i selv lokalsamfundene. Det er mere farligt at begynde på, fortæller han. 

Læs også Løkke åbner for regering med S: - Venstre har for alvor solgt ud

Forebyg i stedet for at hæve priserne

Ifølge Kenneth Christensen kommer ingen af politikerne torsdag med gode løsninger. 

- Vi skal have mere oplysning, mens ungerne er små og så hele vejen op igennem skolen. Der kan man gøre noget, forklarede han og tilføjede:

- Når du først er i en teenagealder, så lytter du ikke til moralprædiken. Så lytter du til kammerateri.

Læs også Fyns yngste folketingskandidat har travlt: Valgkamp og studentereksamen på samme tid

Kenneth Christensen var ikke den eneste ryger ved torsdagens debatarrangement. Også Alternativets 18-årige folketingskandidat Fabian Munkholm Davidsen er ryger. 

- Prisen er et af værktøjerne. Det er en rigtig god idé, at man tager pakkerne væk og fjerner deres logoer. Jeg er selv ryger og kender den identitet, der er omkring cigaretter. Det er en gruppeting, understreger han. 

- Vi skal anonymisere cigaretter, sætte dem væk og øge prisen. På den måde undgår vi, at man starter med at ryge, mener Fabian Munkholm Davidsen.

23:11

Folketingskandidaterne diskuterede cigaretpriser i anden runde i Ollerup.

Luk video
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Politiske hverv
Landstovholder Alternativets Unge Alternativets Unge
2017 - 2018
Lokal Formand Alternativet Langeland
2017 - 2018
Storkreds Bestyrelsesmedlem Alternativet Fyn
2017 - 2018
Landssekretær Alternativets Unge
2017 - 2018
Ordfører for Kulturpolitik, Religionspolitik, Integrations og udlændingepolitik Alternativets Unge
2017 - 2018
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Partiet Klaus Riskær Pedersen
2019 - nu
Fakta
Folketingskandidat i Fyns Storkreds
Født 11. juli 1971
Gift, 3 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Fyns Storkreds, Radikale Venstre
2019 - nu
Folketingsmedlem Radikale Venstre
2011 - 2015