I det fynske folks tjeneste

Kerteminde i kamp mod trafikulykker

Kerteminde Kommune vil gøre noget ved de mange farlige veje og kryds, der fører til trafikdræbte og kvæstede.

Antallet af dræbte og kvæstede i trafikulykker, der sker på grund af vejens udformning eller afmærkning skal være nul - og sådan skal det være senest udgangen af 2012. Sådan lyder det i et forslag til en ny trafiksikkerhedsplan for Kerteminde Kommune.

Kommunen oplyser, at der i 2005 blev dræbt to personer, 12 kom alvorligt til skade, og 15 blev lettere kvæstet på kommunens veje. Tallene skal recuceres med tre til seks personer årligt frem til 2012.

Forud har kommunen spurgt skoleelever og andre borgere om, hvilke veje, der er farlige eller utrygge.

- Det har været vigtigt for Byrådet, at borgernes ønsker og meninger indgår i prioriteringen af trafiksikkerhedsindsatsen, siger borgmester Palle Hansborg-Sørensen, der håber at endnu flere vil medvirke til debatten.

Forslaget til trafiksikkerhedsplanen er i offentlig høring indtil den 24. august 2008.

Se mere her