I det fynske folks tjeneste

Kerteminde mangler 60 millioner

00:46

Igen skal der findes mange millioner kroner på Kerteminde Kommunes budgetter.

1 af 2

Kerteminde Kommune står igen over for massive besparelser i næste års budget.

Økonomiudvalget har besluttet at gå efter besparelser på 60 millioner kroner for at skabe balance på driften.

Af dem er det formentlig de 45-50 millioner, der føres ud i livet. Det skriver fyens.dk.

- Vi får virkelig brug for at tænke anderledes og innovativt inden for alle området, siger borgmester Sonja Rasmussen til Fyens Stiftstidende.

Alle fagudvalg bliver bedt om at finde store besparelser, og det går værst ud over børn- og skoleudområdet og ældre- og handicapområdet, fordi de har de største budgetter.

- Det er rædselsfuldt, siger Borgerlistens Solveig Gaarsmand, formand for børn- og skoleudvalget, der formentlig står over for at skulle finde besparelser for cirka 22 millioner.

- At spare på børn og unge er som at tisse i bukserne - det kommer tilbage som en boomerang.

Ældre- og handicapudvalget skal formentlig finde 16 millioner kroner i besparelser.

Ved du noget? Så send os et tip