I det fynske folks tjeneste

Kerteminde-marsvin truet af olie-forurening

Olieudslip i Kerteminde søndag morgen. Dieselolie truede med at flyde ind til marsvinene og sælerne i Fjord og Bælt. 

Flydespærringer skal beskytte marsvinene i Fjord&Bælt mod olieudslippet.

1 af 5

Fyns Politi modtog alarm om olieforurening i havnen søndag morgen kl. 8.49, og varskoede straks Kerteminde Kommunes Beredskab.

- Vi har lagt flydespærringer ud langs bassinet til Fjord og Bælt-centeret. Marsvinene og sælerne skal op til overfalden for at trække vejret, så det er vigtigt at forhindre dieselolien i at flyde ind til dem, fortæller Stig Danielsen fra Kerteminde Kommunes Beredskab.

Det er uklart, hvor dieselolien kommer fra, men den kan kommer fra et skib i Storebælt.

- Vi ved ikke, hvor store mængder, der er tale om. Men dieselolie fylder meget på havoverfladen og lugter fælt, fortæller Stig Danielsen fra Kerteminde Kommunes Beredskab.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Fjord og Bælt er ramt af olie-forurening.

I oktober 2007 var marsvinene og sælerne ved Fjord&Bælt også truet af olieforurening, men dengang lykkedes det også at holde olien ude med flydespærringer.