I det fynske folks tjeneste

Kerteminde og Red Barnet danner par

01:31

Borgmester Hans Luunbjerg, Venstre, og Red Barnets landsleder, Kirsten Lund Larsen skriver under på aftale om samarbejde

1 af 2

På rådhuset i Kerteminde Kommune, blev der i dag sat underskrifter. Kommunen går - som den første kommune i landet - i samarbejde med Red Barnet.

Plads til Alle hedder projektet - der skal gøre en indsats for trængte børnefamilier.

Det skal blandt andet ske ved at give deres børn adgang til fritidsaktiviteter og motion.

Red Barnet og Kerteminde Kommune indgår i et permanent partnerskab efter en prøveperiode, der har givet gode resultater.

For eksempel er omkring 400 unge kommet igang med foreningsaktiviteter.

- Det er rigtigt godt, for så går tiden med noget fornuftigt og det har både foreningerne og familierne glæde af, aiger borgmester Hans Luunbjerg, Venstre.

Landsleder i Red Barnet, Kirsten Lund Larsen er glad for og stolt af aftalen og håber, at kunne lave lignende aftaler med alle kommuner.

Folketinget har vedtaget et lovforslag, der betyder, at resten af landets kommuner fremover kan bruge Kerteminde-modellen til samarbejde med foreningslivet.

Ved du noget? Så send os et tip