I det fynske folks tjeneste

Kerteminde skal være nødområde

Efter al sandsynlig bliver Kerteminde Bugt udråbt til nødområde. Det betyder, at hvis der opstår olieudslip eller andre former for martime ulykker i farvandet ud for Kerteminde, så vil de forulykkede skibe blive trukket ind i bugten for at begrænse skaderne.

-

Udpegningen af nødområderne sker for at opfylde et EU-krav, som pålægger de enkelte lande at udvælge egnede steder til søens havarister, skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Inden 5. februar 2004 skal 14 steder langs kysten udpeges til nødområde, og Kerteminde er i følge avisen næsten udpeget på forhånd.

Kravet om nødområder er blevet opprioriteret efter mange oliekatastrofer, senest da tankskibet Prestige forliste ved den nordspanske kyst. Eksperter mener, at olieudslippet og den efterfølgende havforurening kunne være mindsket, hvis skibet var blevet slæbt på grund eller i havn.

Ved du noget? Så send os et tip