Kerteminde udgiver borgeravis

Kerteminde Kommune udgiver i tirsdag en borgeravis, der bliver husstandsomdelt sammen med Kerteminde Ugeavis.

Borgeravisen bruges til at informere borgerne om nogle af de tiltag, der sker i kommunen.

I denne udgave kan man blandt andet læse om beslutningen om, at alle kommunens skoler, daginstitutioner og haller skal have en kostpolitik, om et øget fokus på børns sprogudvikling og arbejdsmiljø i børnehaverne, om salget af 56 nye byggegrunde i Munkebo og Rynkeby, om arbejdet med udviklingen af Kerteminde Havn og om de forskellige kommunale kørselsordninger for pensionister, handicappede og andre.

Borgeravisen udkommer ca. tre gange om året. Denne udgave er årets første, og den sjette i rækken af borgeraviser, Kerteminde Kommune har udgivet siden august 2006.

Alle borgeraviser kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside. Se også borgeravisen i den vedhæftede fil.

Oversigt

    Oversigt