I det fynske folks tjeneste

Kertemindes økonomichef fyret

Kerteminde Kommunes økonomichef, Aksel A. Hansen, mister jobbet efter at kommunens regnskab for 2008 viste store overskridelser i forhold til budgettet.

Økonomichefen i Kerteminde Kommune fyret for regnskabsrod

Kertemindes økonomiudvalg vil styrke den økonomiske styring, men har ikke tillid til at Aksel A. Hansen er den rette til at gennemføre det, skriver Fyens Stiftstidende.

Selvom byrådet har forsøgt at holde styr på økonomien helt til slutningen af 2008 viste regnskabet budgetoverskridelser på omkring 21 millioner kroner.

Kommunens personale blev orienteret om fyringen torsdag, men den bliver formelt besluttet på lukket økonomiudvalgsmøde d. 17. marts.