Kertemindesejler VM-sølvvinder

Bror Tobias fra Kerteminde Sejlklub fik tirsdag hængt en sølvmedalje om halsen på sidste dag i VM for Zoom8 sejlere i Tønsberg i Norge.

Bror Tobiasen kom lidt forsigtigt fra start i de første sejladser, men kom stærkt igen med to førstepladser og en andenplads i de sidste sejladser.

På et tidspunkt så det ud til at han ville vinde guldet, da guldvinderen fra 2007, Thomas Palme fra Østrig syntes at gå i stå i flere sejladser; men også han kom igen og tog guldet igen.

Bror Tobiasen er vant til sølvet. Han vandt sølv ved EM i Italien og sølv i de nordiske mesterskaber i Sverige.

Læs mere om VM i Zoom8

Oversigt

    Oversigt