Khat-smugler fængslet i fire uger

En 43-årig mand blev fredag ved retten i Odense blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

Manden blev klokken 00.45 natten til fredag anholdt på rastepladsen Rønninge Syd på den fynske motorvej. I mandens varebil fandt politiet 774 kg. khat.

Den 43-årige erkendte, at han skulle transportere khaten fra Jylland til København.

Tidligere taget for khat-smugling

Han er sigtet for et lignende tilfælde fra 15. juli 2011 på Sjælland. Dette forhold nægter han sig dog skyldig i.
Den 43-årige mand er tidligere straffet for besiddelse af khat i Danmark og Sverige, og retten i Odense valgte at han skal varetægtsfængsles, for at hindre ham i at begå ny lignende kriminalitet.

Manden har accepteret varetægtsfængslingen.

Oversigt

    Oversigt