I det fynske folks tjeneste

Kim Bodnia forlod filmfestival

Den debuterende instruktør, skuespilleren Kim Bodnia, har forladt Odense Film Festival i vrede. Kim Bodnia er utilfreds med den måde festivalen har præsenteret hans debutfilm på.

-

Den debuterende instruktør, skuespilleren Kim Bodnia, har forladt Odense Film Festival i vrede. Kim Bodnia er utilfreds med den måde festivalen har præsenteret hans debutfilm på. Det skriver Jyllands-Posten.


Kim Bodnia har arbejdet i fire år på sin debutfilm \"Escape\". Da hans film havde premiere i BioCity i onsdags beklagede Kim Bodnia sig højlydt over at billederne ikke stod skarpt på det store lærred.


Og nu har den temperamentsfulde skuespiller altså helt forladt festivalen. I følge Jyllands-Posten sker det i utilfredshed med behandlingen af hans film.


Filmfestivalens chef, Christian Braad Thomsen, bekræfter at Bodnia ikke længere deltager i Odense Film Festival, men han afviser samtidig, at den debuterende instruktør skulle have fået en unfair behandling.


Fredag aften uddeler filmfestivalen priser til de bedste film.