Kim Brink efterlyser sammenhold

OB\'s direktør Kim Brink frygter, at spillerstrejken får skadelige konsekvenser.

-

OB\'s direktør Kim Brink frygter, at spillerstrejken får skadelige konsekvenser.

- Fodbold handler om sammenhold, men der er ikke meget sammenhold i det her.

Sådan lød OB-direktør Kim Brinks umiddelbare reaktion, da fodboldkonflikten torsdag aften blev en realitet.

På tirsdag går spillerne i strejke, efter forhandlingerne mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen var brudt sammen i Forligsinstitutionen.

- Jeg er skuffet over, at det kan komme så langt. Stridspunktet er en FIFA-regel, som Divisionsforeningen ikke kan ændre, siger Kim Brink, der krydser fingre for, at spillerstrejken er hurtigt overstået. -

 Hvis det kommer til at køre mere end et par uger, kan det få skadelige og vidtrækkende konsekvenser for dansk fodbold, siger OB-direktøren.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt