Kim Brink fyret fra Vejle

Tidligere OB-træner, Kim Brink, stopper som cheftræner og direktør for Vejle Boldklub Kolding.

Kim Brink har været i klubben siden januar 2013, men en ny organisation i klubbens ledelse gør, at der ikke længere er plads til ham, skriver Vejle Boldklub Koldings hjemmeside.

- Kim Brink har været super at have med ombord, men vi er nu i en situation, hvor vi må prioritere omkostninger overfor indtægter, siger formand for klubbens bestyrelse, Lars Skou til hjemmesiden.

Fremover vil sporten i klubben blive styret af et sportsråd.

Ambitionen den forgangne sæson var en plads i superligaen, men det rakte en tredjeplads ikke til.

Oversigt

    Oversigt