Kim Brink nedtoner sammenstød i Skotland

OB-direktør Kim Brink havde et sammenstød med Motherwells træner, Craig Brown, i mødet mellem de to klubber, men han afviser, at de kom i et klammeri.

OB-direktør Kim Brink tager afstand fra en historie om, at han skulle være havnet i et klammeri med Motherwell-træner Craig Brown, da OB torsdag slog skotterne ud i kvalifikationen til Europa League.

Brink og Brown stødte ganske vist sammen i en dramatisk slutfase, hvor OB fik udvist to spillere og fik dømt et straffespark imod sig.

- Lige da straffesparket blive fløjtet, skal jeg tisse, og jeg forsøger at gå ind i omklædningsrummet, men der er låst.

- Jeg går så tilbage, da der skal sparkes, og lige da jeg går bag om Craig Brown, tager han et skridt tilbage, og vi støder ind i hinanden, siger Kim Brink til Ekstra Bladet.

- Jeg står rigtig nok og skændes med officials fra Motherwell, og det ender med, at en kontrollør følger mig tilbage på min plads, forklarer OB-direktøren, der afviser beretninger om, at Craig Brown skulle have slået ud efter ham.

OB vandt kampen 1-0 og kvalificerede sig til Europa Leagues gruppespil, efter at fynboerne vandt det første opgør i Odense med 2-1.

Det er endnu uvist, hvordan det europæiske fodboldforbund, Uefa, forholder sig til episoden.

Læs BBCs version

Oversigt

    Oversigt