I det fynske folks tjeneste

Kim Brink skal styre klub mod Superligaen

Direktør Kim Brink overtager trænerposten i Vejle Boldklub Kolding

1. divisionsklubben Vejle Boldklub Kolding har fyret træneren. Fynske Kim Brink tager over.

Vejle Boldklub Kolding har sat direkte kurs mod Superligaen. Men selvom klubben overvintrer på andenpladsen, har klubben tirsdag fyret træner Nicolai Wael.

- Vi har foretaget en grunding evaluering generelt og set på, hvordan vi kan styrke os maksimalt til et forår, hvor målet er oprykning til Superligaen, siger sportschefen i Vejle Boldklub Kolding, Mads Bro Hansen, i en pressemeddelelse.

Fynske Kim Brink er direktør i klubben, og han overtager posten resten af sæsonen.

- Kim Brink er en kapacitet i fodbold-Danmark og kommer med både stor sportslig indsigt og den fornødne erfaring til at guide os igennem en svær oprykningskamp, siger formand Lars Skou.

Kim Brink har tidligere været træner og sportsdirektør i OB.

Ved du noget? Så send os et tip