I det fynske folks tjeneste

Kim Johansen til Morten Andersen: - Træk håndbremsen

Drift eller velfærd? Banker dit hjerte blåt eller rødt? Det var hovedspørgsmålene i fredagens borgmesterduel på Nordfyns Gymnasium.

00:26
VALGPROFIL:

Morten Andersen

I to perioder har Morten Andersen (V) båret borgmesterkæden i Nordfyns Kommune, men socialdemokraten Kim Johansen vil udfordre den siddende kandidat ved dette års kommunalvalg.

Træk håndbremsen en omgang. Slæk på anlæggene og invester i borgerne

Kim Johansen, spidskandidat, Nordfyns Kommune, Socialdemokratiet

Kim Johansen mener, at der skal omprioriteres, når det kommer til at anlægge og vedligeholde veje og parker.

- Man tænker mere på, hvordan man når målet og ikke så meget på, hvilke konsekvenser, det har for vores borgere, siger Kim Johansen og påpeger, at Nordfyns Kommunes Vej og Park for nylig blev konkurrenceudsat - altså overdraget til et andet firma -, og det har haft betydning for medarbejderne.

- De er gået 3300 kroner ned i løn om måneden, sagde Kim Johansen.

Morten Andersen mener dog, at han har borgerne med i sine beslutninger.  

VALGPROFIL:

Kim Johansen

- Når vi konkurrenceudsætter de grønne områder, er det for at spørge: Kan vi løse den opgave bedre og billigere, end vi gør i dag? I det her tilfælde kunne vi frigøre over en million kroner, der kan bruges til de varme hænder, sagde Morten Andersen.

Pile og prestigeprojekter

Hver borgmesterkandidat havde til opgave at medbringe en genstand, der skulle understrege forskellen på de to kandidater. Morten Andersen havde to pile med - en der pegede frem, og en der pegede tilbage.

For Morten Andersen undrer sig over Kim Johansens tilgang til budgetter.

- Når vi vedtager budgettet, kan Kim Johansen sige: “Det er et rigtig godt socialdemokratisk budget”, men når vi når 14 dage længere frem, siger Kim Johansen til Fyens Stiftstidende: “Det er fint med alle de prestigeprojekter, men er det ikke nok nu?”

Hvilke prestigeprojekter Kim Johansen mener, kom han ikke ind på under debatten, men han understreger, at han mener, der skal holdes tilbage.

- Træk håndbremsen en omgang. Slæk på anlæggene og invester i borgerne, sagde Kim Johansen.

Læs også Mor til handicappet: - Vi fortryder, vi bosatte os på Nordfyn

Men det, sagde Morten Andersen, ikke er muligt.

- Vores serviceramme er fyldt op. Vi kan ikke sige, at vi har 30 millioner til anlægsprojekter og så flytte dem over til servicekassen. Der er ikke plads til dem, sagde Morten Andersen.

Se hele borgmesterduellen her:

07:08 Luk video