I det fynske folks tjeneste

Kim Larsen indlagt på hospital

Kim Larsen, der bor i Odense, er blevet indlagt på OUH. Der oplyser bandet "Kim Larsen & Kjukken" på deres Facebookside.

Foto: Kristian Regel / Regel Media

- Kim Larsen blev i aftes indlagt på hospitalet i Odense. Der opstod komplikationer i forbindelse med omlægning til ny medicin. Situationen er nu under kontrol, og Kim Larsen forventes snart frisk igen.

- Derudover har vi ingen kommentarer, skriver Kim Larsen & Kjukkens impresario, Jørn Jeppesen, på Facebook.

Kim Larsen & Kjukken strå foran en større koncertrække med første koncert i Amager Bio 11. januar. Der er i alt planlagt 18 koncerter i Danmark, Sveerige og Norge, hvoraf de 10 koncerter allerede er udsolgt.

Udover Amager Bio er der planlagt koncerter i Rødovre, Vejen, Grenå, Køge, Aarhus, Thisted, Odense og Greve. Hertil kommer fem koncerte i Norge og Sverige.

Kim Larsen

I 1994 flyttede Kim Larsen sammen med Liselotte Kløvborg Larsen til Odense og i 1995 dannede han "Kim Larsen & Kjukken".

Den 12. december 2001 blev han gift med Liselotte Kløvborg Larsen i Valgmenighedskirken i Kerteminde, hvor Larsen blev døbt. Sammen har de børnene Hjalmer og Lui.

Kilde: Wikipedia