Kim Larsen: Møntergården er grim

Det ny Møntergården bliver grimt, siger Larsen og hustruen, der gør indsigelse mod lokalplan. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Han skælder tit ud på det, der i mange år har været hans hjemby, Odense, men det er ikke så tit, han gør det offentligt.

Sangeren og sangskriveren Kim Larsen har sammen med sin hustru, Liselotte, sendt en indsigelse mod udvidelsen af bymuseet Møntergården.

Og de gør det ifølge en byrådsdagsorden til et møde onsdag kort og meget præcist:

- Det ny byggeri er grimt ...

Bemærkningen kommer i forbindelse med den lokalplan, der skal gøre det muligt at udvide Møntergården - en udvidelse Larsen og Liselotte vil kunne se fra deres lejlighed oven på Lørups Vinstue i Claus Bergs Gade.

Bemærkningen får nu ikke nogen indflydelse på byrådets endelige vedtagelse af lokalplanforslaget.

I byrådsdagsordenen hedder det:

- Projektet er udpeget efter en arkitektkonkurrence, hvor en enstemmig dommerkomite har udpeget projektet, der opfylder de ønskede kriterier funktionelt og æstetisk.

Oversigt

    Oversigt