Kim Larsen og hans musik betød meget for mange

Reaktionerne på de sociale medier er mange efter Kim Larsens død. Den danske sanger og musiker blev 72 år.

Kim Larsens død får mange danskere - blandt andre musik- og kulturpersonligheder - til at reagere. Læs nogle af reaktionerne her:

  • Stamgæster på beværtningen Boogies i Nørregade i Odense vil vide, at Kim Larsen mange gange har gæstet stedet. På Facebook lyder et tak for "mange gode timer og godt selskab". 
  • Susan Kristensen fra Odense  skriver på Facebook "Uden ham og hans musik havde jeg ikke fået mit navn. Udover det, så gik jeg bogstaveligt ind i ham på Viggos. Undskyldte selvfølgelig pænt til hr. Larsen".
  • OB skriver på blandt andet på Twitter "Den Odense-bosiddende sanger har sin store plads i stadionoplevelsen til vores hjemmekampe, og 'Her I Odense' vil altid være en af vores sange". 
  • På Twitter skriver det fynsk valgte folketingsmedlem, Mai Mercado (K), blandt andet: "Tak for fuldkommen fantastisk musik, Kim".
  • Nikolaj Koppel, pianist, tv-vært og underdirektør i Tivoli, på Twitter:  "Hvil i fred, Kim Larsen. Få sangskrivere indrammer den danske folkesjæl, som du gjorde. Dine melodier vil leve videre i mange generationer".
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
  • Kulturminister Mette Bock (LA) på Twitter: "Folkeskjalden Kim Larsen er død - men hans musik lever videre i os alle. Det er vi dybt taknemmelige for. Æret være Kim Larsens minde".
  • Kasper Schmeichel, målmand for det danske fodboldlandshold, på Twitter: "Hvor er det sørgeligt at høre Kim Larsen er død. Er vokset op med hans sange. Den mest ikoniske danske musiker nogensinde".
  • Facebook skriver Thomas Helmig blandt andet: "Det største træ i skoven er faldet"
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
  • Anders Lund Madsen, tv- og radiovært, på Twitter: "Stille, alle sammen. Kim er død".
  • Rasmus Seebach på Facebook: "En sorgens dag for dansk musik"
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kim Larsen og Gasolin' skabte det danske rocksprog

 

Oversigt

    Oversigt