I det fynske folks tjeneste

Kim Larsens livret vandt gourmet-konkurrence

For tredje år i træk vandt Restaurant Fynboen Schiøtzprisen i Odense. I år stod menuen blandt andet på Kim Larsens livret.

00:13

På Anarkist på Albanibryggeriet i Odense vandt Restaurant Fynboen Schiøtzprisen 2019. Video: Sara Fuglsig

Der bliver nøje gravet igennem kantarellerne på bordet blandt de 150 fynske råvarer, der venter på at blive brugt til året Schiøtzpris.

Kyllingeleveren har ligget og trukket i øllet, ligesom Kim Larsens gjorde engang imellem.

Stefano Foschi, Køkkenchef, Fynboen

- De her skal bruges til en lille bullion, vi laver på øl, siger 28-årige Stefano Foschi, der er køkkenchef på Resturant Fynboen i Odense.  

På 90 minutter skal han og makkeren Frederik Hedegård konkurrere mod fire andre hold om at blive den bedste til at fortolke det fynske spisekammer.

00:23

Se vinder-reaktionen fra Schøitzprisen 2019  Video: Sara Fuglsig

Luk video

Hyldest til Kim Larsen

Hvad er mere fynsk end at lade sig inspirere af selveste Kim Larsen.

- Dagens hovedmenu står på Kim Larsens livret. Pasta med tomatsovs, siger Stefano Foschi.

Kim Larsen fylder stadig meget både i Fynboens køkken, når hans musik bliver spillet, men også når personalet holder fri. 

- Han er indbegrebet af det fynske. Han havde den her ydmyghed. Vi vil også gerne frem i verden, men vi vil også gerne holde fødderne på jorden. Og det kan vi virkelig identificere os med, smiler Stefano Foschi.

En lever som Kim Larsens

Læs også Maria har ikke råd til mad: Nu handler hun hos De Gule Hjælpere

Selvom pasta og tomatssovs er i centrum, er der også plads til indmad i menuen.

- Kyllingeleveren har ligget og trukket i øllet, ligesom Kim Larsens gjorde engang imellem, siger Stefano Foschi med et smil. 

For der er tænkt humor ind i dagens menu. Kyllingen har ligget i en blanding af øllene classic og pilsner, som var de øl, Kim Larsen drak.

- Vi kan godt lide at skille os ud, så derfor har vi valgt at gøre det anderledes i dag, siger Stefano Foschi.

Til lyden af Kim Larsens toner serverer Fynboen retterne for de fire dommere.

Årets dommere:

  • Klavs Styrbæk, kok, og ejer af det gastronomiske projekt Styrbæks.
  • Per Hallundbæk, Kok og gastronomisk konsulent.
  • Louise Beck Brønnum, gastrofysiker og leder af Alchemist T[A]este lab i København.
  • Morten Vilsbæk, journalist, madredaktør og vinskribent.

Ikke flere Schiøtzpriser

Sammen med Frederik Hedegård, der er souschef på Fynboen har de arbejdet på vindermenuen i to måneder.

- Det betyder alt at vinde, det er den størte konkurrence her på Fyn, siger Stefano Foschi.

Schiøtzprisen har eksisteret i fire år, og de seneste tre år har Stefano Foschi vundet.

- Jeg kommer ikke til at stille op til Schiøtzprisen igen. Nu vil jeg lade nogle andre fra Fynboen komme til. Måske vil jeg deltage i nogle andre konkurrencer, afslutter Stefano Foschi, imens han svinger champangeflasken.

Præmier:

  • 1. præmie: 30.000 kroner samt et smukt indgraveret trofæ fra Kærbygård Plankeborde
  • 2. præmie: 10.000 kroner og en kurv med fynske lækkerier
  • 3. præmie: 5.000 kroner og en kurv med fynske lækkerier.
01:38

Video: Sara Fuglsig

Luk video