I det fynske folks tjeneste

Kinesere bliver fascineret af dansk højskoleånd

Nordfyns Højskole har de næste to uger besøg af en gruppe kinesere, som bruger deres sommer på at blive klogere på danske værdier. Dansk højskolehistorie er nemlig meget relevant for kineserne.

Foto: Alexander Aargaard

Hvad ville du sige til at bruge din sommerferie på at terpe Grundtvig, kongestyrer og demokrati? 

Ifølge Zhimin Lin fra Shanghai er dansk højskoleånd faktisk perfekt sommerferie-underholdning. Han har arrangeret, at en gruppe på 36 kinesere de næste to uger besøger Nordfyns Højskole, for at blive klogere på danske værdier. 

- Grundtvigs filosofier handler om en uddannelse om livet, og det lærer du slet ikke på samme måde i Kina, fortæller han. 

00:10

Højskoleundervisning er langt fra kinesernes vante rammer, mener Mogens Godballe, indehaver af Nordfyns Højskole.  Video: Alexander Aagaard

Luk video

- Man kan mærke livet

Grundtvig gav folk et helt nyt syn på, at man som nation kan vokse nedefra og op, og så kæmpede han i høj grad for folkeoplysningen. Netop det gør ham interessant for kineserne. 

- Folkeoplysning er noget er det, som de virkelig har brug for i Kina. Derfor er det spændende for dem at høre om, hvordan Danmark gik fra at være et kongestyre til et demokrati, fortæller indehaver af Nordfyns Højskole, Mogens Godballe. 

00:24

Nogle af de kinesiske besøgende har brugt de seneste to måneder på at øve sig på folkemelodien 'Marken er mejet' på dansk. Video: Alexander Aargaard

Luk video

Xiaohoran Liu fra Shanghai synes, at hun kan mærke på danskerne, at de er vokset op på en anderledes måde. 

- Danskere virker meget respektfulde og som om, at man virkelig holder af hinanden. Man kan mærke livet på en speciel måde her, siger hun. 

De 36 besøgende fra Kina skal tilbringe i alt to uger på Nordfyns Højskole.