Kinesisk fra Odense populært

HF og VUC FYN har succes med at tilbyde kinesisk på HF-niveau som fjernstudium via internettet. Studiet har kursister så langt borte som i Kina.

HF og VUC FYN oprettede det første hold i kinesisk i august.

Det blev hurtigt fyldt op og der kom syv på venteliste.

Derfor opretter HF og VUC FYN endnu et hold i efteråret.

Blandt kursisterne er en galleriejer, en tidligere indehaver af en el-butik og en mester i kampsport.

Men også en medarbejder i Kastrup Lufthavn og medarbejdere hos en række danske virksomheder i Danmark og Kina.

Ideen til et studium i kinesisk på HF-niveau opstod, da HF VUC FYN ansatte lærer Finn Hartvig Nielsen, som begyndte med at undervise i samfundsfag, men også har læst kinesisk på Københavns Universitet.

Oversigt

    Oversigt