I det fynske folks tjeneste

Kinesiske papirklip til H.C. Andersens Hus

H.C. Andersens Hus i Odense fik tirsdag overrakt en gave på 112 papirklip fra den kinesiske papirkunstner Miss Lu Xue. Flere af klippene er inspireret af H.C. Andersens eventyr og vil blive udstillet i det ombyggede museum til næste år.

-

Brugte tre år
Siden Lu Xue var seks år har hun klippet papirklip. Mange af hendes kunstværker har været udstillet i både Asien og Europa. Hun har hele sit liv været inspireret af H.C. Andersens eventyr og hans papirklip.

De 112 papirklip, der tirsdag blev overrakt til Karsten Eskildsen fra H.C. Andersens Hus, er klippet i papir tyndt som silke, og Lu Xiu har da også brugt tre på at lave de 112 klip. Flere af motiverne er hentet fra eventyrdigterens historier - blandt andet er der klip fra Pigen med svovlstikkerne.

Bliver udstillet
Den 31-årige Lu Xiu har klippet i papir siden hun var seks år og er bredt anerkendt i Kina for sin kunst.

Mange af papirklippene vil blive udstillet til næste år, når første etape af det ombyggede museum står klar.