I det fynske folks tjeneste

The King på vej til Prins Elvis

Kronprinsen sagde lørdag, at den nyfødte prins kunne hedde Elvis, fordi det også er Elvis presleys fødselsdag 8. januar. Det udløser børnebog om Elvis fra Fyn.

Fynsk Elvis-ekspert strøg direkte til postkassen, da Kronprinsen lancerede »Elvis« som kælenavn til den nyfødte prins.

Verdens første børnebog om Elvis er på vej til kongehuset

Da kronprinsen tidligere på dagen lod en munter bemærkning falde om at navngive den nyfødte prins efter en anden fødselar, nemlig rockkongen Elvis Presley, fik det straks gang i gaveindpakningen på Fyn.

Forfatter og Elvis-ekspert Peter Borberg har sendt sin børnebog om Elvis af sted til Kongehuset.

- Det kan godt være, at kronprinsen har fået tvillinger, men lige præcis dén bemærkning skulle han altså ikke komme med to gange. Hvis Prinsen skal hedde Elvis, så skal han da også have historien om The King, som fylder 76 år i dag, siger Peter Borberg.

Elvis som godnatlæsning

Sidste år udgav han verdens første børnebog om Elvis Presley. En børnebog, der meget apropos hedder ELVIS - Drengen der blev kendt som Kongen.

- Normalt er jeg ikke videre royal. Men den her anledning lå altså lige til højrebenet. Jeg er ikke i tvivl om, at kronprinsen vil nyde at sidde på den royale sengekant og give prinsen en højtlæsning, der rocker og ruller. En gedigen indføring i Elvis' liv, siger børnebogsforfatteren, der for en sikkerheds skyld har ekspederet to eksemplarer af bogen. 

- Jeg er selv far til to små børn og ved af erfaring, at der altid opstår konflikter om de gode gaver. Nu får de en hver - så kan Mary læse højt for rock-prinsessen. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.