I det fynske folks tjeneste

Kirke i Ringe nægter at konfirmere dreng

En 13-årig dreng fra Ringe er kommet i en udsædvanlig situation. Han må ikke blive konfirmeret sammen med sine klassekammerater.  Ganske vist bor drengen i Ringe kommune, men han er for nylig flyttet til nabosognet, og så er kirkens døre ikke lige sådan at åbne.

13-årige Laurits bor i Ringe, men må ikke konfirmeres i byens kirke

Lokal præst vil ikke slække på regler

Drengens mor er forarget.
- Jeg kan ikke forstå, at man kan se så firkantet på det, siger Elin Søndergaard, mor til 13-årige Laurits Søndergaard.

Sidste år flyttede familien indenfor Ringe Kommune til Søllinge. Laurits Søndergaard går stadigvæk i den samme klasse på Tingagerskolen i Ringe, men nu bor han i Søllinge Sogn, og derfor siger præsten i Ringe, at han skal konfirmeres der.

Laurits Søndwergaard vil gerne konfirmeres sammen med sine kammerater, men det får ikke præsten til at ændre holdning.

- Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til hensynet til kammerater, selvom jeg har stor forståelse for det, men det er altså det kirkelige tilhørsforhold som spiller ind, siger Anders Eyvind Nielsen, Sognepræst i Ringe Kirke.

Stive sogne-regler kan måske ændres

Beslutningen betyder at Laurits Søndergaard heller ikke kan gå til konfirmationsforberedelse sammen med klassekammeraterne. Hans mor mener sognegræserne er for stive i forhold til udviklingen i samfundet.

Med nye storkommuner på vej kan udviklingen blive forstærket med flytningen af konfirmander mellem sognene. Derfor vil præsterne i den kommende Faaborg-Midtfyn Kommune arrangere et møde for at diskutere hvordan de skal gribe det an.

Laurits Søndergaard overvejer nu om han overhovedet VIL konfirmeres