Kirkegårdshærværk på Ærø

Ukendte gerningsmænd væltede natten til lørdag tyve gravsten og spredte stumper af toiletpapir ud over hele Tranderup Kirkegård ved Ærøskøbing.

Udover de væltede gravsten og toiletpapir spredt i atomer var et kors knækket midt over. Det skriver Fyens Stiftstidende søndag.

Ifølge graver Hans Jepsen Albertsen har der aldrig fundet noget lignende sted på kirkegården, og det virker som om hærværksmændende har fortrudt. Flere af gravstenene er nemlig forsøgt rejst op igen.

Hærværket er begået mellem klokken 16 fredag eftermiddag og klokken 8 lørdag morgen.

Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt