Kirken fræser Fyn rundt - i elbil

I forbindelse med klimakonferencen i Paris, som gik i gang mandag, sætter Grøn Kirke-gruppen de kommende 14 dage fokus på klimaet.

Det gør de ved at køre rundt til landets grønne kirker i en elbil de næste for at vise, man sagtens kan komme rundt på fire hjul i en el-bil. 

- Det er meget enkelt. Når vi har Fyn Rundt med sejlskibe, så bliver de drevet af vinden. Når Kirkebladet bliver kørt rundt af de grønne biler, så bliver de drevet af solen, siger Carsten Dybkjær, der er redaktør hos Magasinet Kirkepartner.

Han er en af dem, der skal køre rundt i elbil i forbindelse med klimakonferencen - til de såkaldte grønne kirker.

- Vi er i Danmark 150 grønne kirker. Der er 48 miljø- og klimatiltag, man kan gære som grøn kirke. Man skal opfylde mindst 25, siger Keld Hansen, der er præst i Bogense Provsti og Formand for Grønne Kirker.

 

 

 

Han finder det meget naturligt, at kirkerne også tager del i klimadebatten.

- I vores samfund er vi jo i gang med en omstilling, og der har kirkerne også en særlig rolle at spille. Vi er bare en del af et kor, som synger med på melodien om, at vi skal passe godt på vores jord, siger Keld Hansen.

Og den melodi kan man ikke synge med på, hvis man kører rundt og forurener.

- I bladet skriver vi om klimaudfordringer, og så skal vi ikke køre rundt i en Dieselbil og udlede en masse CO2, siger Carsten Dybkjær.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt