I det fynske folks tjeneste

Klager forsinker havnebad

Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt for søsport i Faaborg bliver forsinket og åbner først i 2013. Årsagen er klager.

Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt for søsport bliver forsinket og åbner først i 2013. Årsagen er klager.

Det var ellers planen, at Havnebadet og Det Blå Støttepunkt skulle åbne til badesæsonen 2012.

Klage forsinker planerne

Det er en klager over en tilladelse som Kystdirektoratet har givet til opførelse af anlægget, der forsinker planerne.

Transportministeriet skal behandle klagerne, som har opsættende virkning.

- Det er ærgerligt, at Havnebadet og Det Blå Støttepunkt ikke kan stå færdigt i sommeren 2012, hvor både borgere og turister kunne have fået glæde af badet og Det Blå Støttepunkt, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Grete Justesen.

Faaborg Havnebad er et samarbejde mellem Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

Ved du noget? Så send os et tip