Klamydiatest på kommunens regning

Der var penge til de ældre, de unge, de hjemløse, de kulturelle og de små, da Odenses politikere skrev under på budgetforliget torsdag aften. Men hvem får egentlig hvad?

Forfulgte forfattere

  • Odenses 15 lokalarkiver, der er drevet af frivillige får i alt 600.000 kr. Lokalarkiverne digitaliserer samlinger og sørger for at bevare historisk materiale.
  • De ældre får i alt to millioner kroner til en ledsageordning. Hvis de ældre ikke selv kan komme på indkøb eller til lægen. Ledsageordningen er et supplement til kommunens øvrige ydelser.
  • Børnene i Odenses børnehaver skal have bedre musiktilbud. Derfor bliver der sat fire millioner kroner af til at sikre de små poder får musik i institutionen.
  • Hvis en forfatter bliver forfulgt i sit hjemland, så står Odense klar som friby og for at huse forfatteren. Pris: To millioner kroner i alt.
  • Alt for mange unge går rundt med kønssygdommen klamydia. Men nu giver kommunen de unge mulighed for at tage en gratis test. De unge kan tisse for 0,5 millioner kroner.
  • Også skal der satses på større arrangementer til Odense. Derfor skal der etableres en rytmisk forening. Pris: 3 millioner kroner.
  • De hjemløse får en ny natvarmestue. Lokalerne i Pantheonsgade skal skiftes ud. Det koster seks millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt