I det fynske folks tjeneste

Klar, parat, start ... Eventyrløbet 2016

Når Eventyrløbet skydes igang for 39. gang Kristi Himmelfartsdag, torsdag, bliver det med omkring 19.500 deltagere.

Der er et stykke op til rekordåret 2010, da mere end 25.000 deltog, men der er stadig åbent for tilmelding helt til selve løbsdagen.

4600 løber 10 kilometer, 13.500 løber fem kilometer og cirka 1500 deltager i børneløbet på 2,14 kilometer, som iøvrigt har eksisteret i 10 år.

37 deltagere er over 75 år. Ældst er Hanne Sørensen på 84 år.

41 deltagere har fødselsdag på løbsdagen.

30 nationer er repræsenteret med Sydafrika som det største hold på 12 løbere fra Dalum Landbrugsskole.

Det suverænt største hold kommer fra Odense Kommune med 3124 løbere - iøvrigt det største hold nogensinde.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip