I det fynske folks tjeneste

Klar, parat, steg

Claus Jørgensen fra Restaurant Lieffroy kæmper i køkkenet om DM-titlen.

Hvem er Danmarks bedste kok? Og hvem er Danmarks bedste tjener? Det bliver afgjort søndag. To fynboer er med i kampen om æren.

Ti kokke kæmper i køkkenet for at vinde titlen som Danmarks bedste kok i Herning, og blandt de ti er 29-årige Claus Jørgensen fra Restaurant Lieffroy i Nyborg.

Claus Jørgensen kom i lære for 10 år siden, og han har været med i konkurrencen et par gange før.

- Det er for at se, hvordan man ligger i forhold til de andre - og så er det sgu også meget sjovt, lyder det fra Claus Jørgensen.

På tjenersiden dyster fem finalister. Der er Heine René Egelund fra Sortebro Kro i Odense med i kampen.

Ved du noget? Så send os et tip