I det fynske folks tjeneste

Klar til snestormen

Mellem 150 og 200 mand er klar til at rydde de fynske veje, hvis den bebudede snestorm rammer Fyn natten mellem mandag og tirsdag.

-

Mellem 150 og 200 mand er klar til at rydde de fynske veje, hvis den bebudede snestorm rammer Fyn natten mellem mandag og tirsdag.

\"I dag har vi 40 af vores egne folk på arbejde, som på en almindelig vinterdag, men i aften og nat har vi både alle vores egne samt vognmænd og entreprenører stående standby\", siger distriktsingeniør ved Fyns Amts Vejvæsen, Helge Jørgensen.

Vejene prioriteres
\"Men alt efter hvor slemt vejret bliver, må trafikanter stadig være forberedte på, at det kan blive vanskeligt at komme frem. Vi kan nemlig blive nødt til at prioritere, så hovedvejene og de store landeveje bliver ryddet først\", fortsætter han.

Hos Dansk Autohjælp i Langeskov er der allerede dobbelt bemanding fra i dag.

Har haft travlt
\"Vi ved af erfaring, at der altid er travlt den første dag efter juleferien, og det har vi også haft i dag\", siger Svend Riggelsen fra Dansk Autohjælp, som også kører med dobbelt bemanding det næste døgn.

Også Falck har ekstra folk stående standby til de biler, der kører fast eller ikke kan starte.

Danmarks Meteorologiske Institut lover sne- og snefygning over Fyn i løbet af natten.

Ved du noget? Så send os et tip