Klar til valgkamp

Efter fem dages hårdt benarbejde kan Arno Kruse fra Rudkøbing i morgen endelig sikre sig ret til at stille op til kommunalvalget.

Byrådskandidat i Rudkøbing har haft fem travle dage

Efter fem dages hårdt benarbejde kan Arno Kruse fra Rudkøbing i morgen endelig sikre sig ret til at stille op til kommunalvalget.


Siden onsdag har Arno Kruse trampet 130 kilometer i pedalerne for at nå et lidt usædvanligt mål: Han vil have flertallet af sine stillere til at skrive under på, at de alligevel ikke ønsker ham opstillet.


Problemet er, at den 53-årige byråds-kandidat før fristens udløb afleverede en liste med ialt 108 stillere på rådhuset. Reglerne siger, at der maksimalt må være 50.


For at være på den sikre side har Arno Kruse i løbet af de sidste fem dage besøgt 61 af sine stillere og fået dem til at trække deres støtte til opstillingen tilbage. Og imorgen afleverer han så en \"lovlig\" stillerliste med 47 navne på Rudkøbing Rådhus.


 

Oversigt

    Oversigt