I det fynske folks tjeneste

Klasselæreren: Roland er en af dem man husker

I aften kan han vinde en Oscar. Men allerede fra barndommen i Næsby stod det klart, at Roland Møller ikke var som de andre.

Det var ikke grundigheden i de boglige fag, der var hans hovedfokus. De blev klaret lige med nød og næppe på den der lidt gennemsnitlige måde. Det forklarer en tydeligt stolt tidligere klasselærer Birgit Inglev. Hun fulgte Roland Møllers klasse hele vejen fra 1.klasse og frem til 10.klasse på skolen i det nordlige Odense. Mens hun er ydmyg om beretningen i de boglige fag, så er hun anderledes positiv, når snakken falder på de kreative af slagsen.

- Det var fra starten af skolen tydeligt, at Roland havde mange og anderledes talenter. Uanset om det var at skrive tekster, fremfør små stykker eller spille fodbold. Alt hvor kreativtet indgik havde hans interesse. Han så aldrig tingene på samme måde som os andre, han så altid anderledes på vejen til målet, sådan var Roland helt fra starten, fortæller Birgit Inglev.

Roland Møller er sammen med det øvrige hold bag filmen "Under Sandet" nomineret til en Oscar i kategorien "Bedste udenlandske Film". I filmen spiller fynboen den strenge danske militærmand Carl, der har til opgave at holde styr på de tyske krigsfanger, der skal fjerne landminer langs vestkysten.

Rummelige omgivelser en nødvendighed

De mange talenter var også lig mange muligheder. Og med mange muligheder følger også chancen for at vælge de forkerte. Derfor var Roland Møller i det meste af folkeskolen heldig at være i omgivelser med rummelighed.

- Han fyldte meget, fordi han var så kreativ og sjældent gik samme vej som de fleste andre. Men jeg husker at rummeligheden omkring ham var stor, da forståelsen for hans anderledes tilgang til tingene var ligeså, fortæller Birgit Inglev.

04:10 Luk video

Er du overrasket over han i nat står i Hollywood og kan vinde en Oscar?

Nej, slet ikke.

I de sidste år begyndte Roland Møller så småt at stifte bekendtskab med nogle af de kriminelle miljøer i Odense. Det var starten på det sorte kapitel i fynboen liv. Et kapitel hvor kriminalitet var en del af dagligdagen, lige indtil han ved et tilfælde fik kontakt med filmverdenen. Her blev det hurtigt klart, at de talenter Birgit Inglev så i den lille dreng i Næsby stadig var der. Resten af historien er som bekendt historie. En historie, der natten til mandag kan opnå en form for kulmination, når han deltager i Oscar-festen i Hollywood med mulighed for at vinde en Oscar.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.