Klassiker: To uheld lukkede motorvejen

Ingen kom til skade. Klokken 14.00 var motorvejen åben igen.

To på hinanden følgende uheld ved 192 kilometerstenen ved afkørsel Ejby lukkede lige over middag fredag på det nærmeste den fynske motorvej i østgående retning.

Ingen kom alvorligt til skade ved uheldene. Dog blev en enkelt bilist kørt til skadestuen med rygproblemer.

Ved det første uheld kørte tre biler sammen. Formentlig fordi der ikke blev holdt afstand mellem dem, siger vagthavende ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Det andet uheld skete nogle få hundrede meter fra det første. Det skete formentlig på grund af opbremsning - og dermed for kort af stand mellem bilerne. Igen.

Kort før klokken 14.00 var motorvejen åben igen.

Oversigt

    Oversigt