I det fynske folks tjeneste

Klemt ihjel i Bobcat

En 58-årig mand fra Kværndrup blev fundet død i en lånt Bobcat. Manden, der havde fået hovedet i klemme mellem maskinens dør og hydraulikarmen, blev fundet i sin baghave af en kollega.

-

En 58-årig mand fra Kværndrup blev fundet død i en lånt Bobcat.
Manden, der havde fået hovedet i klemme mellem maskinens dør og hydraulikarmen, blev fundet i sin baghave af en kollega.
Det skriver Fyns Amts Avis fredag.

Den fastklemte blev fundet af sin kollega klokken 5.00 mandag i sidste uge, tilsyneladende har manden stukket hovedet ud af en manglende højre forrude, og på den måde er han kommet i klemme.

Den afdøde havde lånt maskinen af et firma i Ringe, og firmaet risikerer nu en bøde, fordi den højre forrude manglede.

\"Hvad enten man lejer eller låner maskinen ud, gælder det i arbejdsmiljøloven,  at den skal være i forsvarlig stand. Med en manglende siderude, der er en del af sikkerheden i en Bobcat, har den ikke været det\", siger Jørgen Andersen fra Arbejdstilsynet til Fyns Amts Avis.

 

Ved du noget? Så send os et tip