Klimaaktion i Odense

Cubanere og aktivister fra Klimabevægelsen i Odense gennemførte lørdag formiddag en aktion ved Ove Sprogø Plads.

Aktivisterne havde opstillet Jens Galschiøts skulptur "freedom to polute" og sat røde lamper op for at vise, hvor højt vandet vil stige, hvis indlandsisen smelter.

- Vores aktion er en del af af en verdensomspændende dag, hvor aktivister på hele kloden vil forsøge at påvirke verdens ledere til at lave en bindende aftale i København i næste uge, siger Lene Junker fra Klimabevægelsen i Odense.

I Odense deltog flere cubanske klimaaktivister, og de rejser de næste dage rundt til andre danske byer for at fortælle om hvordan et fattigt land som Cuba forsøger at spare på energien og bruge flere vedvarende energikilder.

Oversigt

    Oversigt