Klimaråd fra borgere i Odense

I Odense har deltagere i kommunens digitale borgerpanel selv formuleret en lang række klimaråd til inspiration for andre borgere i byen.

Klimarådene, som den enkelte borger umiddelbart kan bruge, er samlet i folderen "Byens Bedste Klimaråd"

I oktober 2009 lavede Odense Kommune en undersøgelse i Kommunens digitale borgerpanel.

De deltagende borgere fik, som en del af undersøgelsen, mulighed for at skrive deres helt egne klimaråd til inspiration for resten af byen.

- Det var dejligt at se, at byens borgere har masser af klimaråd, som de gerne deler ud af. Det viser, at mange i Odense er godt i gang med at spare på energien. Der kom således en lang række løsningerne på bordet, som er lige til at gå til, siger Torben Jarlstrøm Clausen fra Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

Oversigt

    Oversigt