Klip i kortet til traktorer

Man skulle ikke tro det. Traktoren som er en af vejenes mest langsomme køretøjer, er også i risikogruppen, når det handler om klip i kørekortet. Og netop nu, hvor roesæsonen er på sit højeste er der grund til at holde øje med spedometeret.

Fart over 40 km/t giver et klip -også til de der er under 18

De fleste billister ville sikkert ønske at traktorer og rendegravere af og til gav den mere gas, men det må de ikke.

- De må kun køre 30 km/t, hvis de når over 40 km/t, ja så giver det et klip, det fortæller vagthavende ved Svendborg Politi til TV 2/FYN.

Det er ikke kun trafikanter med det almindelige kørekort, som skal føle sig truet. Politiet kan også klippe i et traktor-kørekort. 

Der er altså også klip at få selvom man er under 18. Et traktorkørekort kan tages af alle, der er fyldt 16 år.

Også klip til de der kører knallert - hvis de altså kan fanges

En forespørgsel til de fynske politikredse tyder på, at de første traktor-klip stadig lader vente på sig. Til gengæld er politiet mere opmærksomme på knallerterne.

Hos Middelfart Politi har man givet de første to klip til førere af knallert 45. Det skete  nu ikke på grund af fart, men fordi de kørte overfor rødt lys.
 
Men hurtige knallerter kan desværre være problematiske at fange.
- Vi måler tit farten omkring Refsvindinge og Ørbæk, hvor der er mange knallerter, men de små knallerter som må køre 30 km/t er svære at spore, da de ikke har nummerplade. det siger vagthavende ved Nyborg Politi til TV 2/FYN
 
Føreren af de små knallerter vil næppe kunne få et klip i det knallertbevis de skal have for at køre knallert. Tilgengæld vanker der hurtigt en bøde.
 
Der er et klip i kørekortet til alle, der kører 30 % hurtigere end tilladt.

For traktorer og entreprenørmaskiner vil det sige 40 km/t og for knallert 45 er der et klip, hvis farten når over 60 km/t.

Oversigt

    Oversigt