I det fynske folks tjeneste

Klippede hår af eks-kæresten

Efter en tur i byen vågnede en 21-årig kvinde søndag morgen og manglede halvdelen af sit hår. Kvinden mener, at hun er blevet bedøvet og seksuelt misbrugt af sin eks-kæreste. Mandag formiddag blev eks-kæresten løsladt, mens politiet efterforsker sagen.

-

Efter en tur i byen vågnede en 21-årig kvinde søndag morgen og manglede halvdelen af sit hår. Kvinden mener at hun er blevet bedøvet og seksuelt misbrugt af sin eks-kæreste.

Kvinden mødte sin eks-kæreste i byen lørdag aften, og hun lod ham gå med hjem sent om natten.

Det sidste kvinden husker er, at hun gik ind og lagde sig i sin seng og sov med alt tøjet på. Da hun kl. 11 søndag formiddag blev vækket af sin far, var hun nøgen og barberet skallet i den ene side af håret.

Kvinden alarmerede politiet, der nu har anholdt og sigtet hendes jævnaldrende ekskæreste for voldtægt.

Kvinden savner en del tøj fra sin lejlighed oven på episoden, og politiet efterlyser folk der eventuelt har set en mørkhåret høj mand smide tøj i buske eller containere i det centrale Odense.

Mandag formiddag blev eks-kæresten løsladt. Odense Politi efterforsker videre i sagen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.