Kloak-fanget kat: Stadig i røret

En kat har i dagevis været fanget i et lukket kloaksystem på Nyborg Havn - byen er på den anden ende, og der bliver nu bygget en stige til katten.

I sidste uge så kystfiskere, turister og lokale katten ved molen, og siden har Dyrenes Beskyttelse arbejdet for at få katten ud af det lukkede rørsystem.

Blandt andet har der været en dyreambulance forbi - men den kørte igen, for katten er jævnligt blevet fodret af forbipasserende

- Vi vurderede, at katten ikke led nogen overlast. Der er sandsynligvis også mus og rotter i kloaken, som katten kan leve af, forklarer Sysser Nørholm fra Nordjysk Dyreredning.

Rednings-stige på vej

2806 kat2

Det forhindrer dog ikke den lokale afdeling af Dyrenes Beskyttelse i at iværksætte endnu en redningsaktion.

I dag bliver der sat en stige op, så katten kan kravle komfortabelt op, hvis den skulle få lyst.

Dyrenes Beskyttelse efterspørger også et kort over rørsystemet, hvis nogen skulle ligge inde med sådan et.

Oversigt

    Oversigt