I det fynske folks tjeneste

Knæk Cancerpenge: Mere hjem - mindre hospital

Der er allerede blevet samlet millioner ind i Knæk Cancer - men hvad går pengene egentlig til? På OUH skal flere kliniske stuer laves om til ungestuer med hjemligt islæt.

01:01

01:47

1 af 3

Det er indsamlingen fra sidste år, der har givet penge til kræftafdelingen på OUH. Her skal nogle af de meget kliniske og kolde sygehusstuer laves om til ungestuer for unge med kræft.

Der skal være mindre hospital og mere hjem på de nye ungestuer.

- Det skal være et sted, hvor de kan have en tryghed. Og et sted, hvor de kan finde ro, fortæller afdelingssygeplejerske på afd. R, Anne Bejlegård List.

De nye ungestuer er allerede populære i Århus og efterspurgte på OUH. Men det er en længere proces, hvor hygiejne, materialer og farver skal gå op i en højere enhed. For det er ikke ligegyldigt, hvilke farver man maler på væggen, når det handler om kræftpatienter.

- Det er der simpelthen lavet studier på. Hvilke farver er gode for patienter, og hvilke farver kan fremprovokere kvalme, lyder det fra Anne Bejlegård List.

De nye ungestuer skal stå klar til foråret.