I det fynske folks tjeneste

Knaldede krus i hovedet på dørmand

Tidligt fredag morgen fik politiet en anmeldelse fra værtshuset Tinsoldaten i Odense. En ophidset gæst havde smadret et krus i hovedet på dørmanden.

En af de sidste gæster var blevet bedt om at forlade Tinsoldaten i Frue Kirkestræde. Men det var han ikke helt tilfreds med.

- Han smadrer en kop eller krus i hovedet på dørmanden, så han får en flænge over øjet, fortæller Hans Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi.

Manden smutter fra stedet efter overfaldet.

- Men vi kender identiteten på ham, så ham skal vi nok få fat i. Han vil blive sigtet for kvalificeret vold, siger vagtchefen.

Ved du noget? Så send os et tip