I det fynske folks tjeneste

Knallertkampagne i Odense

1086 forældre til drenge på 14 år modtager i uge 37 et postkort, der skal få dem til at hjælpe med at undgå ulykker på knallert.

Mange unge kommer alvorligt til skade på knallert. (Billedet er fra en tidligere kampagne)

Postkortet minder forældrene om, at knallertkørsel først er lovligt, når den unge er fyldt 16 år.

Derudover minder det om, at "for fuld, for stærkt og uden hjelm er de vigtigste årsager til unge ulykker på knallert.

Halvdelen af alle trafikulykker blandt 15 til 17-årige sker på knallert.

Derfor laver Odense Kommune, med støtte fra Trygfonden, kampagnen.

Den anbefaler bla., at forældrene laver en aftale eller kontrakt med deres unge om at følge loven på knallert.

Hvis de er i tvivl om hvordan, kan de hente et forslag til en kontrakt her.