I det fynske folks tjeneste

Knallertkører død i soloulykke

En 49-årig mand fra Langeskov kørte torsdag aften ind i en parkeret lastvogn og mistede livet på stedet.

Brugte styrthjelm

Sent torsdag aften, kl. 22.47, mistede en 49-årig mand fra Langeskov livet i en soloulykke, da han kørte galt på sin knallert, oplyser Odense Politi.

Manden var på vej på arbejde, da han af ukendte årsager kørte direkte ind i en parkeret lastvogn, som holdt på Industrivej 12.

Selvom manden brugte styrthjelm, fik han alligevel slemt kraniebrud og da en lægeambulance nåede frem til ulykkesstedet, var manden død på stedet.

- Selvom han kun kørte 30 km/t er det mere end hvad hovedet kan holde til, siger vagthavende Erik Halkjær ved Odense Politi.

Kendte området

Manden kendte området godt, så det undrer politiet hvordan han kunne overse lastvognen, som holdt i et industriområde med flere lastvogne parkeret i vejsiden.