Knallertkører fik tæsk

En 26-årig knallertkører fra Odense fik et par på siden af hovedet og måtte en tur i åen efter sin nøgle til knallerten.

Onsdag aften kørte to knallertkørere på å-stien ved Skt. Jørgensgade i Odense. På vejen passerede de en 44-årig mand, der tilsyneladende mente, at de kørte alt for stærkt. Derfor råbte manden efter dem, og den 26-årige troede, at han havde råbt hans navn. 

Knallertkøreren vendte derfor om og kørte tilbage til den 44-årige. Her hev den 44-årige styrthjelmen af den 26-årige og gav ham et par på hovedet og kylede nøglen til knallerten i åen. Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi i Odense til TV 2/FYN.

Den 44-årige blev senere sigtet for vold og hærværk.

Oversigt

    Oversigt