Knallertkører sprang i åen

En knallertkører blev så skræmt af at have en politihund i hælene, at han natten til onsdag valgte at hoppe i tur i Odense Å for at undgå hunden.

Manden blev spottet på Hjallesesgade af en patruljevogn klokken 02.40 natten til osndag. Betjentene blev opmærksomme på, at han kørte på knallert 45 med nummerplader, der var efterlyst.

Da politiet forsøgte at stoppe knallerten valgte manden at tage flugten. Efter en kort jagt smed knallertkøreren sit køretøj og flygtede ad stisystemet mod Odense Å.

Politiet mistænkte manden for at have mere end en efterlyst knallert på samvittigheden og valgte at slippe en hund løs for at få fat på den flygtende knallertkører.

Hunden nåede dog aldrig at indhente manden, da han valgte at undvige ved at kaste sig i Odense Å. Her nåede betjentene frem, og fik hurtigt overtalt ham til at komme op.

Det viste sig, at manden ikke var involveret i anden kriminalitet end ulovlige nummerplader på sin knallert, og han kan nu se frem til en bøde på +500 kroner.

Oversigt

    Oversigt