Knallertkører stak af

Politiet i Nyborg efterlyser føreren af en knallert eller scooter, som onsdag aften påkørte en cyklist. Cyklisten kom ikke alvorligt til skade, men knallertførerens opførsel gør, at politiet gerne vil tale med ham.

Ulykken skete lidt over kl. 23 onsdag aften. En kvinde kom trækkende med sin cykel på Baggersgade i Nyborg, da hun blev påkørt af en scooterlignende knallert.

Kvinden fik en skade på sit ene ben, men ikke noget alvorligt, oplyser vagthavende i Nyborg.

Alligevel vil politiet gerne have fat i knallertføreren, som stak af fra stedet. Der er fundet lygteglas på ulykkesstedet, så køretøjet har utvivlsomt en skade, siger vagthavende.

Oversigt

    Oversigt