Kneben sejr til GOGs kvinder

GOG Svendborg TGI's håndboldkvinder hentede søndag en kneben sejr i hjemmekampen mod Randers HK.

Gæsterne var ellers foran 14-12 ved pausen, men fynboerne vandt anden halvleg med fire mål og dermed kampen med to, opgøret endte 23-21. Det skriver Ritzau.

Anette Hovind Johansen blev topscorer hos GOG med syv træffere, hvor tre blev sat ind på straffekast.

Hos randrusianerne var Camilla Dalby mest scorende, hun fandt vej til netmaskerne seks gange.

Med sejren kravlede GOG forbi Randers i tabellen, fynboerne har nu
10 point, Randers ligger fortsat med ni.

Oversigt

    Oversigt