Kniv for halsen: Kvinde røvet på gangsti

En kvinde, der var på vej på arbejde, blev tidligt torsdag morgen udsat for et meget groft røveri. Hun fik en kniv for halsen og truet på livet.

Klokken 05.35 gik kvinden på gangstien ved Højby Skole.

- Hun er på vej på arbejde som rengøringsdame på skolen, da en mand kommer bagfra og truer hende. Hun hører en kliklyd som en springkniv, fortæller Carsten Arentoft fra Fyns Politi.

Kvinden blev truet til at udlevere sin taske, der indeholdt en madpakke og et dankort.

- Det er groft og hun er selvfølgelig chokeret, fortæller Carsten Arentoft.

Kvinden har fortalt, at en anden mand også dukkede op, og de to mænd stak af derfra og løb hen mod en rød bil.

Politiet har kun et sparsomt signalement af de to mænd. Det er faktisk kun af manden, der kom løbende til, der er en beskrivelse af.

Han er mellem 20-25 år og ca. 170 cm. høj.

Fyns Politi kan kontaktes på 114, hvis man har nogle oplysninger i sagen.

Oversigt

    Oversigt